Olsen Bandens Sidste Plan
- Spillere
- 2-7
- Sværhedsgrad
- 6,0
- Pr. pers. fra
- 229,-
Et escape room i ægte fængselsceller. Hjælp jeres ven ud – og spil hold mod hold med op til 36 personer.
Find næste ledige tidÆgte fængselsceller, en kryptisk flugtplan og en ven i håndjern. Få ham ud – og spil hold mod hold med op til 36 personer.
I er på besøg hos en ven i fængslet. Jeres ven har fundet et brev fra den fange, der tidligere sad i samme celle – og brevet ser ud til at beskrive en flugtplan.
Brevet er kryptisk, men jeres ven har knækket en del af koden. Planen kræver flere personer, og én ting er sikker: Man slipper ikke ud ad samme vej, som man kom ind.
Væggene er for tykke, tremmerne rokker sig ikke, døren er bevogtet, og gulvbrædderne er naglet fast. Alligevel mente den tidligere fange, at det kunne lade sig gøre.
Én af jer bliver den indsatte ven i håndjern og fangedragt. Resten skal hjælpe vedkommende ud. Planen er lagt – tør I tage flugten?
Når I ankommer, tager en af vores gamemastere imod jer og sætter jer ind i spillet. Så lukker døren, og I har 60 minutter til at få jeres ven ud. Sidder I fast, giver gamemasteren jer hints undervejs.
Vi har 6 ens udgaver af rummet. Derfor kan I være op til 36 personer på én gang og spille mod hinanden – perfekt til firmaarrangementer, polterabender og store fødselsdage.