Storm P Julemaskinen
Hjælp julemanden med at flygte fra sin fængselscelle
En genial plan kræver et genialt team work!
En aktivitet der bryder med silotænkningen og udstiller forskellen mellem teori og praksis.
10-110 spillere
120-150 min
5-6 personer pr. hold
Indendørs i opvarmet telt
Kan i redde julen i fællesskab?
Julemanden sidder bag tremmer. Efter utallige indbrud, alle begået omkring juletid og altid via skorstenen, har han endelig fået sin dom. Nu har han brug for hjælp til at slippe ud. Problemet er bare, at ingen vil have beskidte hænder og stå med ansvaret for at bryde cellen op. Løsningen? En maskine, der klarer jobbet helt af sig selv.
Det er jeres mission: at planlægge og bygge en kædereaktion, der befrier julemanden.
Julemaskinen er en øvelse i kommunikation, vidensdeling og samarbejde på tværs af afdelinger og siloer. Hvert hold får sin egen del af kæden at løse, og uret tikker. Men maskinen virker kun, hvis alle holder øje med holdene før og efter sig. En kæde er nemlig aldrig stærkere end sit svageste led.
Riddlehouse medbringer et væld af skøre og finurlige remedier, så ingen hold mangler råstof til de vildeste idéer.
Til sidst tæller alle ned, og hold 1 sætter maskinen i gang med én enkelt pegefinger. Kuglerne triller, dominobrikkerne vælter, og når klokken ringer, og julemanden er fri, bryder euforien løs. Til slut kåres dagens mest innovative hold.
Aktiviteten kan skræddersys og kan inkludere jeres visioner, værdier eller elementer fra jeres strategi.
Storm P Julemaskinen er oplagt at kombinere med en julefrokost i fængslet i samarbejde med Slowburn. En del af de gamle lokale er blevet ombygget til festlokaler.
Læs mere i vores katalog:
Om "Storm P Julemaskinen":
Storm P. Julemaskinen udstiller forskellen på teori og praksis. Det er nemt nok at planlægge den perfekte fangeflugt, hvor ingen kan gøres skyldige. Det er noget helt andet at føre planen ud i livet. Alt kan være timet og tilrettelagt ned til mindste detalje, lige indtil det skal virke i virkeligheden. Netop rejsen fra tegnebræt til fungerende kædereaktion er det, der gør aktiviteten så spændende.
Julemanden sidder fanget bag tremmerne i det gamle Vridsløselille Fængsel, og han kan kun befris udefra. Derfor foregår teambuildingen lige uden for murene, i et julepyntet og opvarmet telt ved fængslets gamle købmandsbutik. Så kan I, julemandens medsammensvorne, holde varmen i fingrene, mens flugtplanen tager form.
Julemaskinen er perfekt for jer, der vil have en hyggelig eftermiddag med plads til både snak, grin og et glas gløgg undervejs, og som stadig gerne vil have lidt kamp om at blive dagens mest opfindsomme hold.