Få 15% julerabat med koden "jul2024"

Rabatkoden kan anvendes til online-bookning af ALLE Escape Rooms

ESCAPE X-MAS

Et Escape Room om konger, profetier og barnemord

Escape X-mas er et mobilt Escape Room-spil udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen og Riddlehouse.

MISSION:

Mit navn er Ezekiel – nogle kalder mig profet, andre vil kalde mig sendebud. Normalt kommer jeg med bud fra Gud, som profeter jo gør, men i dag kommer jeg med bud til jer fra mine venner, de tre stjernetydere fra Østen.

Med disse ord inviteres eleverne ind i et hæsblæsende drama, hvor de i et Escape Room i kirken sendes 2023 år tilbage i tiden for at redde et nyfødt barn fra at blive slået ihjel.

Afsættet for Escape Room’et er den bibelske tekst om de tre vise mænds besøg i stalden i Betlehem. Ved hjælp af de gamle skrifter har stjernetyderne fra Østen fundet frem til, at det nyfødte barn er den nye konge og verdens frelser. Desværre er nyheden også nået Kong Herodes, der føler sig truet og derfor sender sine soldater afsted for at finde og dræbe den nyfødte. De tre vise mænd forsøger at advare Josef og få ham til at flygte med sin lille familie, men Josef tvivler. Han synes allerede, han har gjort sin del, da han førte sin forlovede, der er gravid med en andens barn, den lange vej fra Nazareth til Betlehem.

Stjernetyderne har brug for elevernes hjælp! Kan eleverne på blot 45 minutter lykkes med at finde dét, der kan overbevise Josef om at flygte, før det er for sent? Kan eleverne ved at løse gåder, finde talkombinationer og søge i gamle bøger tyde de forskellige tegn, der viser, hvem den nyfødte Jesus er?

Efterfølgende skal eleverne med afsæt i de bibelske profetier og ved hjælp af tegnene skabe et overblik over sammenhængen mellem de bibelske tekster, de fandt i Escape Room’et, og undersøge, hvordan tegnene indgår i forskellige kristne udtryk.

Baggrund

  • Skoletjenestens ønske om at udvikle et nyt og anderledes tilbud til undervisningen i Kristendomskundskab.
  • Ideen om at benytte Escape Room som greb i Kristendomskundskaben.
  • Ønsket om at gøre kirkerummet inkluderende for alle i klassen, uanset baggrund og overbevisning.
  • Hvorfor valget faldt på netop Escape Room.

For lærere

Escape X-Mas udbydes i faget Kristendomskundskab med det formål, at eleverne får et overblik over udvalgte tekster i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente samt teksternes indbyrdes sammenhæng. Derudover introduceres eleverne for Bibelen som The Great Code og får kendskab til eksempler på de bibelske fortællingers spor i historiske kunstværker og nutidige udtryk i litteratur og film.

Projektet foregår i fire faser – både i klasselokalet og i kirken, og i det medfølgende skriftlige materiale til læreren findes både kompetenceområder samt færdigheds- og vidensområder. Materialet til læreren indeholder ligeledes konkrete forslag til, hvordan disse kan omsættes til læringsmål.

Fakta og forløb

Praktisk information

Et klassesæt af Escape X-Mas indeholder:

  • Undervisningsvejledning
  • Brev fra De Hellige Tre Konger med klassens fælles quest
  • Seks breve fra De Hellige Tre Konger med del-quests
  • Plakat på whiteboard-papir til brug i klassen
  • Login til film med Ezekiels tale
  • Mobilt Escape Room til brug i kirken, komplet med mystiske genstande og interaktive rekvisitter.
Scroll til toppen